Sundhedspolitik

Aalborg Kommune fik den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forbindelse med, at Sundhedsloven trådte i kraft.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har beskrevet sundhed som, ”en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener” (WHO 1978)

Sundhed er således mere end fravær og sygdom. Sundhed handler om livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Gennem sundhedsfremme og forebyggelse skal sundhed bevares, og sygdom undgås, eller følgerne af sygdom skal mindskes.

Målgruppen for Sundhedspolitikken er alle kommunens borgere uanset køn, alder, social status, eventuelle handicap eller sygdomme.

Usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion er medvirkende årsager til udviklingen af sygdomme og nedsat livskvalitet hos mange borgere. Derfor tager Aalborg Kommunes Sundhedspolitik afsæt i Kost, Rygning, Alkohol og Motion – de såkaldte KRAM-faktorer – og deres betydning.

Der er også mange andre forhold end KRAM-faktorerne, der har betydning for vores sundhed og trivsel, og sundhedspolitik er derfor en integreret del af mange af kommunens aktiviteter. Der er blandt andet vigtigt at have et socialt netværk samt en sund arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Et sundt og bærerdygtigt miljø med blandt andet giftfrie omgivelser og rent drikkevand har også afgørende betydning for vores helbred. På samme måde er det af stor betydning, at der er grønne og rekreative områder, som er tilgængelige for alle borgere samt sikre veje og cykelstier at færdes på. Endeligt har det også stor betydning, at affald fra borgere og virksomheder bliver håndteret og bortskaffet på en hygiejnisk forsvarlig måde.

Sundhedspolitikken er Aalborg Kommunes overordnede ramme og strategi for de sundhedspolitiske indsatser, som Aalborg Kommune varetager på faglig kvalificeret vis. Det betyder, at kommunen skal have fokus på de enkelte borgeres og grupper helt særlige forudsætninger og behov, når indsatserne planlægges.

Det er herefter op til Sundhed og Bæredygtig Udvikling sammen med de øvrige forvaltninger og interessenter at udfolde Sundhedspolitikken ved at tage initiativ til tværgående indsatsområder. Desuden vil Sundhed og Bæredygtig Udvikling – i dialog med de øvrige aktører – sammentænke Sundhedspolitikken med de øvrige tværgående og koordinerende opgaver, der er fastsat i Sundhedsloven.

Det bliver op til de enkelte forvaltninger, institutioner, arbejdspladser og foreninger at udfolde Sundhedspolitikken ved lokalt at gennemføre konkrete sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Helhed og sammenhæng med øvrige aktiviteter skal sikres i dialog med Sundhed og Bæredygtig Udvikling.

De overordnede sundhedspolitiske mål på Langholt Skole er, at:

Eleverne får lige mulighed for at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt.
Eleverne opfordres og motiveres til at medbringe mad, der svarer til kroppens behov for energi og næringsstoffer.
Eleverne oplever rammer på skolen, hvor der er mulighed for at bevæge sig mindst 1 time om dagen.
Eleverne oplever, at Langholt Skole tilbyder gode fysiske og æstetiske rammer for læring.
Eleverne oplever, at Langholt Skole er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter mod mobning.
Eleverne oplever, at den enkeltes sorg kan rummes i fællesskabet.
Eleverne gives muligheder for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og færdigheder.
Eleverne har mulighed for et sundt morgenmåltid og eftermiddagsmad i DUS.
Eleverne skal opleve glæden og lysten ved at røre sig.

Mad og måltider

Barndommens kostvaner har stor betydning for sundhed og sygdom hele livet igennem. Derfor er det vigtigt, at skolen og undervisningen understøtter elever og deres forældre i at udvikle sunde og gode madkulturer og i at fremme elevernes handlekompetence.

Uregelmæssige spisevaner, et stort sukkerindtag samt et lavt forbrug af frugt og grønt kan være årsag til dårlig trivsel. Uregelmæssige spisevaner kan betyde at måltider springes over, eller at der spises meget usund mad mellem måltiderne. Undersøgelser har vist, at 4-5 elever i hver klasse møder i skolen uden at have spist noget, og at 2-3 elever pr. klasse ikke spiser frokost i løbet af skoledagen.

Forbruget af sukkerholdige drikke er steget betydeligt de senere år, og 75% af danske børn har et sukkerindtag over anbefalingerne. 1 ud af 5 drikker sodavand hver dag, og 40% spiser slik dagligt. Sukkerholdige levnedsmidler fylder op for andre og sunde levnedsmidler og giver dermed risiko for, at behovet for vigtige næringsstoffer ikke dækkes. Et stort sukkerindtag, kombineret med begrænset fysisk aktivitet, betyder ligeledes risiko for overvægt. På kort sigt er der pædagogiske gevinster forbundet med en god og ernæringsrigtig kost. Rigtig ernæring gavner indlæringsevnen, mens elever på en mere tilfældig diæt bliver sløve, ukoncentrerede, uopmærksomme og uoplagte. Eleverne klarer endvidere skolens udfordringer nemmere, hvis de spiser flere måltider i løbet af dagtimerne. Elever med usunde spisevaner trives dårligst både fysisk, psykisk og socialt.

Både på kort og længere sigt er der sundhedsmæssige gevinster ved at spise god og sund kost.

Sådan gør vi på Langholt Skole

Koldt drikkevand skal være let tilgængeligt hele dagen, og eleverne opfordres til at drikke vand til mellemmåltiderne, og når de er tørstige.
Slik og sodavand forbeholdes særlige lejligheder.
Initiativer med nationale og lokale kampagner, som f.eks. Skolernes Idrætsdag og Motionsløbet, støttes.
Der sælges enkelte og sunde madvarer i skoleboden
Alle klasser har en mælkeordning
Sjette klasse arbejder med emnet ”Sundhed og kost” i hjemkundskab
Alle elever har mulighed for at stille deres mad i køleskabet
Der er morgenmad samt eftermiddagsmad i DUS1
Sundhedsplejersken inddrages i undervisningen af sund kost
Der afsættes god tid til frokost, og der er voksen til stede under spisningen i bh.kl.-4.kl.
Eleverne må ikke forlade skolen i skoletiden, deraf ingen køb af slik og sodavand ved købmanden

Krop og bevægelse

Børne- og ungdomsårene er fundamentale for udviklingen af kropsbevidsthed, gode kropsvaner og for lysten til at vedligeholde kroppen livet igennem. Derfor er det vigtigt, at skolen og DUSSEN medvirker til at skabe gode vaner i forhold til leg og bevægelse, således at alle elever er fysisk aktive i mindst en time om dagen. Størsteparten af alle skolebørn deltager i eller går til en form for fysisk aktivitet i fritiden, men der er tendens til et fald i andelen, der går til idræt og en stigning i antal timer tilbragt foran TV og computer.

Der sker en stadig større polarisering mellem de aktive og de fysisk inaktive børn, og der er en skæv social fordeling, hvor børn af velstillede forældre er mest aktive. Skoler og institutioner står over for en udfordring, hvor der skal skabes flest mulige tilbud, som kan få de mindst aktive børn med til at få oplevelsen af glæde ved at bevæge sig. Idrætslærere, pædagoger og fritidstrænere er nøglepersoner i denne udvikling, men også forældre er en vigtig gruppe, når der sættes ind med kampagner over for børn. Undersøgelser har desuden vist, at idræt har en positiv betydning for kognitiv indlæring, motorisk funktion, bedre sociale relationer og forbedret kompetence på mange områder.

Sådan gør vi på Langholt Skole

Børnene motiveres til udendørs lege i frikvartererne, samt i DUS
Lærere og pædagoger er opmærksomme på muligheder for deltagelse i tilbud om diverse sportsaktiviteter i Aalborg Kommune
Uge 41 er sundhedsuge på skolen
I forbindelse med sundhedsugen afholder skolen sin årlige motionsdag
Vi har på skolen oprettet IdrætsDUS med henblik på at bevare og fremme børnenes medfødte bevægelsesglæde
DUS arrangerer ture til svømme- og skøjtehal
DUS 1 + 2 bruger idrætshallen 2 gange om ugen
DUS tilbyder løb og rulleskøjteløb hver uge
Elever, forældre og personale opfordres til at deltage i Limfjordsløbet
K-klasserne deltager i ovenstående aktiviteter, hvor det er hensigtsmæssigt, men arrangerer også egne aktiviteter.

Skolens rum

Samfundet i dag efterspørger unge mennesker der kan tænke og handle selv. Derfor er det vigtigt, at skolen giver eleverne mulighed for at undersøge og afprøve ting i stedet for udelukkende at læse om dem. Det betyder, at eleverne skal have rum og plads, som de kan udfolde sig i. Skolen skal derfor have rum, som inspirerer til fysisk aktivitet og kreativitet, så børnene bedst muligt kan få udviklet deres kompetencer. Derudover skal eleverne have fysiske rammer, der pirrer deres fantasi, og de skal have mulighed for ro og fordybelse.

Undervisningslokalerne og omgivelserne skal tillade flere forskellige arbejdsformer, så de levner plads til elevernes varierende udtryksformer. Indretningen i klasserne skal følge pædagogikken, og rammerne skal være fremmende for opfyldelsen af de øvrige mål for folkeskolen. Gode fysiske rammer forudsætter kvalitet i både inde- og udemiljø. Udeområder skal medtænkes som aktive undervisningsområder, der giver plads til grønt islæt, natur/teknik og den praktisk-musiske dimension.

Sådan gør vi på Langholt Skole

Uderum medtænkes som læringsrum
Vi prioriterer fortsat et godt og ergonomisk inventar. Der er inden for de senere år indkøbt nye ergonomiske møbler til alle klasser
Legepladsudvalget arbejder løbende med at udvikle/udbygge det udendørs legeområde.