Som elev og forældre på Grindsted og Langholt Skole er der et naturligt skoleskifte til Vodskov Skole efter 6. klasse; nye omgivelser, nye klassekammerater og nye lærere. For nogen kan dette skifte føles voldsomt og derfor samarbejder vi 3 skoler tæt om at skabe så tryg og genkendelig en overgang som muligt – både for eleverne og forældrene. Et af tiltagene i den forbindelse er ”Stjernevejen”, som er et trivsels- og læringskoncept, der udspringer af de fælles værdier, vi har på vores tre skoler og er samtidig et udtryk for de kompetencer og færdigheder, vi mener, fremmer elevernes livsduelighed.
Formål Stjernevejen
-
Den skal være med til at løfte læring og trivsel for alle.
-
Den skal medvirke til at både forældre og elever oplever genkendelighed og sammenhæng mellem vores tre skoler.
-
Den systematiserer vores lærings- og trivselsindsats
-
Den skal medvirke til at fremme elevernes livsduelighed
-
Den medvirker til at styrke skole-hjem samarbejdet