Fælles Mål for DUS | Langholt Skole

Alsidig og personlig udvikling

Forskning inden for dagtilbudsområdet viser en sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske tilbud og børnenes udvikling af selvværd, syn på sig selv samt på deres udvikling af motivation, nysgerrighed og kompetencer generelt (Rådet for børns læring, 2015).

Alsidig personlig udvikling er det fundament, der blandt andet er forudsætningen for barnets læring. Det understreger, at det er alle barnets potentialer, der udvikles.

Mål

DUS skal vise børnene, at de er værdifulde deltagere og medspillere i et socialt og kulturelt fællesskab og være en del af skolens store fællesskab som også er en del af skolens værdigrundlag.

Fordi/Hvorfor

Det er i fællesskabet, at børnene skal lære at tackle alt lige fra glæde, sorg og venskab til konflikthåndtering.
Alle børn skal opleve, at de har mulighed for deltagelse, medindflydelse og ansvar i deres hverdag. Børnene får herved viden, færdigheder og kompetencer til at indgå på forskellige måder i demokratiske processer. Processer som understøtter et åbent og inkluderende børnefællesskab med accept af hinandens forskellighed.
De skal lære, at det er okay at være uenige, men at konflikten kan løses gennem forskellige strategier blandt andet ved at snakke sammen og lave konkrete aftaler.

Mål

I DUS skal der skabes muligheder, der understøtter barnets oplevelse og opfattelse af sig selv, dets følelser og selvværd.

Fordi/Hvorfor

Grundlaget for at kunne mestre sit liv er, at det enkelte barn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig.
For at det enkelte barn kan indgå i samspil med andre og dermed får mod på at deltage i verden, er det vigtigt, at det enkelte barn udvikler selvværd og selvtillid i samspil med andre.

Praksis/Hvordan

Vi har i DUSSEN alsidige aktiviteter såsom bevægelse i hallen, dans, café, krea og udeliv. Det er med til at gøre, at der er noget for hvert enkelt barn, om man er til bevægelse eller stillesiddende aktivitet, så kan man føle sig som en del af et større fællesskab.
Vi er opmærksomme på at skabe den gode relation til det enkelte barn, noget vi gør blandt andet ved at være opsøgende, spørgende og lyttende.
Vi udviser interesse, omsorg og forståelse for det enkelte barn, via aktiviteter og samtale i dagligdagen. Det kunne for eksempel være i en spilsituation.
Vi involverer børnene i valg og tilrettelæggelse af aktiviteter, som for eksempel dans, hvor de har medbestemmelse i forhold til musikvalg og koreografi.
Vi er opmærksomme og fokuserer på, at børnene lærer at påtage sig et ansvar i forhold til sine egne handlinger. Eksempelvis ved at vi lærer børnene at tage aktiv del i konfliktløsningen enten på egen hånd eller gennem handleanvisende guidning fra en voksen.
Vi har stor fokus på, at for at styrke børns selvværd, er vi opmærksomme på at anerkende dem for, hvem de er.
Vi hjælper børnene med at lave legeaftaler, så vi sikrer os at alle har en at hygge sig med. Det kan være klassevis men også på tværs af årgangene.

Tegn på læring

At barnet føler sig god nok
At barnet kan tage ansvar for egne handlinger
At barnet kan se konsekvenserne af egne handlinger
At barnet deltager i løsningen af en konflikt
At barnet kan lytte og fortælle
At barnet kan tydeliggøre ideer, oplevelser mv. til både børn og voksne
At barnet kan bede om hjælp på egen og andres vegne

Sproglig udvikling

”Uanset hvilket slags sprog vi har med at gøre, gælder det, at sprog har en afgørende betydning for vores trivsel i sociale sammenhænge og for vores samlede udvikling. Derfor er det vigtigt med en tidlig og kvalificeret indsats i forhold til barnets sprogtilegnelse” Irene Salling, 2017.

Mål

DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt gennem krops-, tale-, skrift- og billedsprog for på denne måde at støtte op omkring børnenes læringslyst.

Fordi/Hvorfor

Gode sproglige kompetencer er en forudsætning og nøgle til viden og læringslyst i DUS. Det er derfor vigtigt at udfordre og udforske sproglige kompetencer sammen med barnet, så det lærer at bruge sproget hensigtsmæssigt som et led i barnets dannelse til at udtrykke sig. På den måde lærer barnet sig selv og andre at kende og får dermed øget selvindsigt og udvikles socialt og personligt.

Mål

DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt og sætte spor via kreative aktiviteter og udfoldelser som tegninger, malerier, musik, drama og digitale udtryksmåder for at motivere det det enkelte barns læringslyst.

Fordi/Hvorfor

Børn skal lære at anvende sproget med forskellige formål. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig både verbalt og nonverbalt. I leg lærer børn at give udtryk for egne følelser, behov og interesser samt at lytte til andres.

Praksis/Hvordan

Det er i høj grad gennem fri leg og voksenledte sprogaktiviteter at barnets sprog og udvikling bliver styrket, derfor har vi også stor fokus på samtale og dialog med barnet. Vi lægger vægt på dialogen i de forskellige relationer, hvor respekt og ligeværdighed er omdrejningspunktet.
Vi er som voksne meget bevidste om, at vi fremstår som gode rollemodeller ved at snakke pænt og tydeligt over for børnene.
Vi holder børnemøder/trivselsmøder, og her har barnets stemme stor betydning. Børnene skal have en følelse af, at de er en del af et større fællesskab, og at de har et medansvar for at hverdagen er god – både i forhold til aktiviteter men også børnene imellem. Derfor gør vi meget ud af, at det er børnene, der snakker og os, som lytter.
De er selv med til at løse konflikter, og vi vil gerne, at det er børnene, der prøver at løse konflikten med hjælp og støtte af os pædagoger, så de lærer at udtrykke sig.
Børnene har sommetider adgang til computere. Her får de mulighed for at spille og kommunikere med hinanden på en anderledes måde end normalt.
Vi har teateruge, hvor børnene lærer at udtrykke sig på en anderledes og sjov måde.
Vi snakker meget med børnene om, måden de snakker til andre på, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis tingene ikke bliver sagt ordentligt, så de på denne måde udviser respekt over for hinanden.
Vi læser højt for børnene for at udvide deres ordforråd og begreber og en gang om ugen, har børnene selv mulighed for at komme i bogbussen og låne bøger.

Tegn på læring

At barnet snakker ordentligt/pænt uden ukvemsord
At barnet deltager i løsningen af konflikter
At barnet føler, at det bliver hørt
At barnet får et mere nuanceret sprog
At barnet aktivt deltager i fællesmøder

Social udvikling

”Fællesskab, både mellem eleverne og mellem elev og lærer, viser statistisk sammenhæng med alle indikatorer på trivsel: skoletrivsel, læring, involvering i undervisningen, oplevet kompetence, tryghed og at være uden smerter. Sammenhængene er stærke og konsistente” Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2017

Mål

DUS skal arbejde med en børnekultur og fællesskaber, hvor alle børn føler sig værdifulde og ansvarlige i forhold til, at kunne mestre eget liv, samt indgå i, bidrage til og tage ansvar, når det gælder samværet og respekten til de andre børn.

Fordi/Hvorfor

Gode sociale kompetencer ses i DUS som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn.
Sociale kompetencer er blandt andet færdigheder i forhold til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, kendskab til andre kulturer og evne til at leve sig ind i andres perspektiv.
Sociale kompetencer er også den enkeltes grundlag for at kunne orientere sig i forhold til forskellige sociale netværk og skabe en sammenhængende social og personlig identitet.
Børn skal lære, hvad det vil sige at have medbestemmelse, og de skal lære at vise hensyn og respekt, da det har stor betydning, hvordan man taler med hinanden.

Mål

Alle skal have en ven i skolen og alle skal være en del af et fællesskab.

Fordi/Hvorfor

Børn skal opleve, at det at have en ven er en særlig rigdom.
Det er i samspillet med andre, at vi udvikler os som mennesker.
Vi har brug for venner for at kunne lære.
Den fællesskabsfølelse, som venskaber giver, er afgørende for vores trivsel.
Relationer er nødvendige, for det er i relationen med andre, at vi lærer at være mennesker.
Vi har en vigtig opgave i at være opmærksom på børnenes venskaber og aktivt arbejde på at udvikle venskaber og respekt for på denne måde at modvirke mobning.

Praksis/Hvordan

Vi fokuserer i DUSSEN på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Vi hjælper børnene med at lave legeaftaler, og vi laver målrettede aktiviteter, der fokuserer på sociale spilleregler og samarbejde.
Vores aktiviteter er målrettet alle børn på tværs af klasserne, og vi gør det frivilligt at deltage for børnene i de fleste aktiviteter. Caféen er dog som udgangspunkt et fast samlingspunkt, som børnene skal deltage i. På denne måde styrkes fællesskabet og muligheden for pause, at få spist og få ny energi, at snakke med sine kammerater, etablere nye relationer.
Børnene der hjælper i caféen, får derudover medansvar og en aktiv rolle i forhold til det at stå for en aktivitet i DUS.
Børnene har indflydelse på, hvilken måde man er sammen på i det formelle fællesskab, for eksempel i krea-rummet, hvor børnene har været med til at lave praktiske regler såvel som sociale spilleregler.
I DUS er det i høj grad legen som styrker de sociale kompetencer, derfor giver vi også dagligt plads til øget læring og læringslyst gennem leg og aktiviteter.
Vi vil afholde børnemøder, hvor vi vil snakke om børnenes trivsel og desuden høre børnenes ideer til dagligdagen og aktiviteter. Dermed føler børnene sig hørt, og de får noget mere medbestemmelse.

Tegn på læring

At barnet bidrager til den gode relation og til fællesskabet
At barnet giver udtryk for, at det har en ven i DUSSEN
At barnet ikke ender i så mange konflikter
At barnet på sigt selv kan løse konflikter og udviser respekt for de andre børn
At barnet føler sig hørt og har medbestemmelse

Sundhed, krop og bevægelse

Effektstørrelsen for børnene hænger sammen med børnenes trivsel, aktiviteternes intensitet, barnets deltagelsesniveau, samt hvilke læringsmiljøer aktiviteterne foregår i. Videns råd for Forebyggelse, 2016.

Mål

Alle børn er aktiv deltagende i fysiske aktiviteter.

Fordi/Hvorfor

Der anbefales, at børn i løbet af dagen skal bevæge sig 60 minutter. Bevægelsen skal være med til at øge børnenes sundhed og trivsel og understøtte læring.
Fysisk inaktivitet har mange negative konsekvenser for børnenes krop og sundhed.
Gennem aktiv deltagelse i legens og bevægelsens fællesskaber dannes børnene og børnenes identitet bekræftes, hvilket motiverer dem for yderligere deltagelse.

Mål

DUS skal arbejde systematisk med udvikling af børns kropsbevidsthed.

Fordi/Hvorfor

Kropsbevidsthed er, at kunne mærke og fornemme, hvad kroppen kan bruges til, og hvordan den fungerer.
Det er vigtigt, at børnene oplever høj kropsbevidsthed og gode motoriske kompetencer, da det har betydning for deres selvfølelse, selvtillid og for deres deltagelse i sociale sammenhænge.
Endvidere styrker det børnenes forudsætninger for at være fysisk aktiv.

Mål

DUS skal lære børnene vedholdenhed gennem selvvalgte fysiske aktiviteter.

Fordi/Hvorfor

For at kunne ”overvinde” træthed, modgang og udfordringer, og dermed ”overvinde” udfordringerne.
Det vil give børnene mere tro på sig selv generelt og troen på at man kan overvinde udfordringer.
Ofte vil barnet også få en succes oplevelse, og få følelsen af at sejre i den selvvalgte aktivitet, og dermed en positiv oplevelse af aktiviteten.

Praksis/Hvordan

Vi tager på cykeltur til Skagen med den kommende 4 klasse, hvor vi cykler ca. 100 km. Vi træner i udholdenhed og sikkerhed x antal gange inden turen.
Vi har ”åben hal” om fredagen, hvor børnene laver selvvalgte aktiviteter. Vi stiller diverse ting til rådighed og kan også vælge at inspirere børnene til aktiviteter.
Om torsdagen har vi tonse torsdag, hvor vi fx danser, laver yoga, forhindringsbane og diverse leg.
Vi er minimum ½ times ude tid hver dag i DUS, hvor børnene har fri leg. Der er diverse køretøjer, stor legeplads, lille legeplads og lidt natur, hvor børnene kan lege og være aktive.

Tegn på læring

Aktive glade børn, der også vælger ”selvvalgte” aktiviteter.
Mange børn til vores aktiviteter.
Genvalg af aktiviteter.
Læringslysten stiger
Forespørgsler på fysiske aktiviteter.
Smittende effekt på inaktive børn.

Naturen og udeliv

”... studier viser, at børn leger meget langvarige og komplekse lege i naturen, og at mængden af plads har stor betydning for, hvordan legene kan udvikle sig. Lege i komplekse områder bliver mere kreative. Niels Ejbye-Ernst, 2017

Mål

DUS skal skabe bevidsthed om, hvordan vi påvirker naturen, og hvordan naturen påvirker os.

Fordi/Hvorfor

Det er vigtigt, at børnene får nogle naturoplevelser, som gør dem i stand til at værdsætte naturen og samtidig øge deres lyst til at passe på den. Det er med til, at de opnår en større forståelse for naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling.

Mål

DUS skal lære barnet om naturen som fysisk rum, f.eks. hvad er der i naturen, hvad kan vi se, føle og fornemme.

Fordi/Hvorfor

Børn skal lære at forstå naturen og udvise respekt for at kunne begå sig deri.
Det er vigtigt, at børn får kendskab til de muligheder naturen har, da mange børn kun bruger naturen i begrænset omfang.
De skal have oplevelser, hvor de får brugt deres sanser og deres nysgerrighed bliver stillet.

Mål

DUS skal skabe en grundlæggende naturforståelse hos børnene af f.eks. dyr og planter, økologi og økosystemer sat i sammenhæng med samfund og bæredygtighed.

Fordi/Hvorfor

Børn skal opleve, hvad det vil sige at være miljøbevidste og passe på og udvise respekt for naturen.
De skal gennem aktive oplevelser i naturen gøres bekendt med dyre- og planteliv, da det er vigtigt, at de ved hvordan naturen virker.

Praksis/Hvordan

Hver dag er vi ude i 30 minutter, når børnene har fået fri fra skole. Her er der tid til fri leg i naturen.
Vi går også i skoven, hvor vi går på opdagelse og lærer om livet i skoven.
Vi har i efterårsmånederne fra jord til bord. Her lærer børnene om økosystemer, og om hvor ting kommer fra. Vi laver for eksempel marmelader, supper mm.
To gange om måneden har vi udedag, hvor bålhytten er omdrejningspunktet. Her laves der forskellig slags mad over bål, og børnene får dermed kendskab til, hvordan man tænder bål og hvordan mad tilberedes over bål.

Tegn på læring

At barnet ikke smider sit affald i naturen
At barnet viser respekt for naturen
At barnet bruger naturen til leg
At barnet ved, hvor forskellige ting kommer fra, og hvordan det kan bruges i hverdagen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

”Kulturelle udtryksformer og værdier er et læreplanstema, som er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden ” ”Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer – kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt – at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder” Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2011.

Mål

DUS skal understøtte børnenes bevidsthed om forskellige kulturer og værdier. Det handler om at lade børnene nysgerrigt udforske – hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi og hvorfor?

Fordi/Hvorfor

For at få en forståelse af og respekt for hinanden.
Lære sig selv bedre at kende, igennem andre mennesker og fællesskaber og deres værdier.

Mål

DUS skal give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige udtryksformer som f.eks. dans, kunst, musik osv.

Fordi/Hvorfor

For at lære sig selv bedre at kende, måske finde nye evner.
Finde glæde, læringslyst ved, at udtrykke sig på forskellig vis.

Praksis/Hvordan

Vi har Krea hver tirsdag, der kan foregå både indenfor og udenfor. Vi laver kreative produkter og lærer, hvordan man agerer i et krearum og lærer forskellige teknikker. Vi har også en teateruge, hvor børnene kan være kreative på en anderledes og sjov måde.

Tegn på læring

Produkter fra krea
Når børnene selv tager initiativ til fx teaterleg/rolleleg/laver produkter/danse.
Udviser tegn på interesse og viden om andre lande og nationaliteter